
Så er der igen Hancock Box Cup i Skive!
Det traditionsrige stævne bliver holdt for 26. gang, og ligesom de sidste mange år, finder det sted i Resen Hallen.
Sidste år var præget af voldsomme herrekampe fyldt med action, høj stemning fra publikum og en masse klubånd. Sidste års Hancock Box Cup havde dog også sine mere sørgelige øjeblikke. Jeg tænker her specielt på en af min klubs boksere Jacob Dencker, som brækkede kæben 2 steder, efter at være blevet ramt af et meget urent stød fra Zlatko Mfs Muratovic.
Der er altid prestige i at vinde guld i en turnering som denne. Bokseinteresserede folk husker vinderne fra Hancock, og skaber en masse opmærksomhed, hvilket i sidste ende kan munde ud i rigtig gode match-ups.
At tage til Hancock Box Cup er en garranteret succesoplevelse, både for garvede boksenørder og for nye tilskuere.
Indbydelse, indmeldelse af boksere og alt hvad der ellers skulle være af interesse kan findes som pdf, på http://hancock-boxcup.zuport.dk/PDF/2012/Hancock_Box_Cup_DK.pdf