Natten til søndag den 16. december
2012 lykkedes det endelig den pakistansk-britiske bokser Amir Khan at
få en sejr ved at slå den amerikanske bokser Carlos Molina ud i 10.
runde i en junior welterweight duel i Los Angeles.
Khans sejr kom oven på to tidligere
nederlag i træk til henholdsvis Lamont Peterson og Danny Garcia,
begge amerikanere, og det var derfor vigtigt for den britiskfødte
bokser at få en sejr ind på kontoen for ikke at komme i klemme med
sin professionelle boksekarriere.
Efter
den tiltrængte sejr er det blevet påstået i flere engelske sports
nyheder at Amir Khan skulle være interesseret i at få en
revanchekamp mod Danny Garcia, som han som nævnt tabte til i juli
2012, stablet på benene. Den 26-årige skulle eftersigende være
interesseret i at vende tilbage til bokseringen i april 2013 for
derefter at genmøde Garcia senere i 2013.
”Den næste kamp bliver omkring
april. Det vil give mig en god lille pause, derefter vil jeg tilbage
til ringen igen og prøve at få en re-match med Danny Garcia,” har
Amir Khan udtalt ifølge The Guardian.
”Næste år skulle gerne blive et
godt år for mig. I april går jeg efter en kamp i weltervægt for en
verdenstitel og derefter en genforening med Garcia – hvis han
kommer igennem kampen mod Zab Judah (i februar 2013, red.).”
”Boksning er en sport hvor ét slag
kan ændre en kamp, men forhåbentligt vinder han kampen og jeg
kommer igennem min i april, og måske i slutningen af året bliver
det så til en god kamp mod ham,” tilføjer Khan.
Da Amir Khan mødte Danny Garcia
tilbage i juli 2012, blev den pakistansk-britiske bokser knockoutet
af amerikaneren allerede i fjerde runde, hvilket betød at Garcia
kunne tilføje Khans WBA light weltervægt titel til hans WBC bælte.
Siden nederlaget har Khan dog skiftet træner fra Freddie Roach til
Virgil Hunter, og han er sikker på at han ikke vil begå de samme
fejl, som han gjorde i det seneste opgør mod Garcia.
”Jeg blev ramt af et slag som jeg
ikke skulle være blevet ramt af. Måske var jeg for selvsikker,
jeg troede jeg var urørlig og at ingen kunne slå mig. Men det
handler alt sammen om at samle mig selv igen, og jeg vil vende
tilbage stærkere nu,” slutter Amir Khan til The Guardian.
Hvis
du kan lide at sætte spil på sport som fx boksning, kan du
passende spille på Amir Khans næste bokseopgør i det nye år.