fredag den 15. marts 2013
Wladimir Klitschko skal i ringen mod italiener
I dag er det blevet bekræftet i de internationale sports nyheder, at den ukrainske heavyweight bokser Wladimir Klitschko (bror til Vitali Klitschko) skal i ringen for at møde italienske Francesco Pianeta. Kampen forventes at blive afholdt i maj måned i år, ifølge Sky Sports.
Wladimir Klitschko er i øjeblikket i besiddelse af IBF, IBO, WBA og WBO bælterne inden for heavyweight, og derfor bliver det vigtigt for den 36-årige bokser at forsvare denne titel.
Italienske Pianeta, som er vokset op i Tyskland, er dog besluttet på at slå Klitschko ud, og han skræmmes ikke af ukrainerens frygtindgydende titler. Tværtimod: han kender bokserens styrker og svagheder, da han er Klitschkos tidligere sparring partner.
”Jeg var Klitschkos sparring partner i en kort periode sidste år, og jeg bemærkede hvad hans svagheder var og hvordan jeg bedst kan udnytte dette,” har Francesco Pianeta udtalt til Sky Sports.
Pianeta har haft en fin boksekarriere indtil videre. Siden han blev professionel tilbage i 2005, er det blevet til 28 kampe for den 28-årige italiener, og han har ikke tabt nogen kampe endnu. Det er dog ikke de ’store’ boksere, Pianeta har været i ringen mod, men han lader sig ikke kue af stadig at være forholdsvist ukendt inden for boksningens ’Hall of Fame’.
”Jeg forstår at mange ser mig som en outsider og det er fint, men jeg vil slå Klitschko ud og dreje bokseverdenen rundt,” lyder det fra en selvsikker Pianeta.
Wladimir Klitschko gør det dog også godt i øjeblikket. Han har vundet sine seneste 17 kampe og er selvfølgelig forsvarende mester, men han vil dog ikke undervurdere Pianeta.
”Jeg har meget respekt for Pianeta fordi han er ung og har en kæmpe kampånd,” udtaler Klitschko til Sky Sports.
Kampen mellem de to forventes at blive afholdt den 4. maj i SAP Arenaen i Mannheim, Tyskland, og hvis du kan lide at sætte spil på sport vil denne kamp være oplagt til dette.
Abonner på:
Opslag (Atom)