mandag den 7. januar 2013


Anthony Ogogo bliver professionel bokser



Efter han vandt en flot bronzemedalje i mellemvægts boksning ved de olympiske lege i London 2012, er det nu blevet bekræftet i engelske sports nyheder, at den engelske bokser Anthony Ogogo har skrevet under på en professionel kontrakt med Golden Boy Promotions.

Ogogo skrev under på kontrakten i slutningen af december 2012 og vil fra januar 2013 dermed blive betalt for sine kommende boksekampe. Noget som bokseren mener kommer med den helt rette timing.

”Jeg kan ikke vente med at starte. 2012 har været et af de bedste år i mit liv. At repræsentere mit land ved Legene var en utrolig oplevelse, og bronzemedaljen som jeg vandt vil altid være tæt på mit hjerte,” har Anthony Ogogo udtalt ifølge The Guardian.

”Efter OL har jeg kigget mod fremtiden og overvejet en række muligheder, og jeg føler at tiden er inde til at blive professionel med Golden Boy,” tilføjer den 24-årige bokser.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvornår Ogogos første professionelle boksekamp vil blive afholdt, men Golden Boys chef Richard Schaefer vil i hvert fald bakke op om sin nye fighter, som han mener er et lovende talent.
 ”Anthony Ogogo har alt det, som man kan lede efter i en bokser. Han kan kæmoe, han har stil og karisma, og han har et utroligt crossover potentiale. Jeg er ikke i tvivl om, at Anthony har evnerne i ringen og personligheden uden for den til at blive en global boksestjerne,” udtaler Schaefer ifølge The Guardian.

Hvis du følger med i de internationale sports nyheder kan du finde ud af, hvornår Anthony Ogogos første professionelle boksekamp bliver afholdt, og hvis du kan lide at sætte spil på sport vil denne kamp være en oplagt mulighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar