Tidligere mandag kunne de
internationale sports betting nyheder bekræfte, at den irske super-middleweight
bokser Brian Magee er blevet tildelt en karantæne på seks måneder efter at være
blevet testet positiv for det ulovlige stof oxilofrin, som er en form for
amfetamin.
38-årige Magee blev testet
positiv for stoffet allerede tilbage i december 2012, efter han tabte det store
WBA super-middleweight opgør til danske Mikkel Kessler, men han er ikke blevet
idømt karantænen før nu, da en længere undersøgelsesproces har været i gang.
Ifølge britiske Telegraph har Magee undgået at få 2 års
karantæne, som ville være den normale straf for at indtage stoffer som er
blevet ulovliggjort af det internationale bokseforbund, og er i stedet blevet
idømt en mildere karantæne på seks måneder, da bokseren ikke selv var klar over
at have indtaget stoffet, som han hævder var en umarkeret ingrediens i et sportstilskud
han har indtaget.
”Jeg var i total chok da jeg
blev fortalt at jeg var blevet testet positiv, og jeg troede ærlig talt at der
var nogen som lavede sjov,” har Magee udtalt ifølge Sky Sports.
”Alt jeg kunne tænke på var
at jeg kunne få karantæne på livstid eller endda en toårs karantæne, hvilket
ville betyde at min karriere ville være så godt som ovre, taget min alder i
betragtning.”
”Jeg har haft 30 eller 40
tests i løbet af min karriere, og er aldrig blevet testet positiv. Jeg har
altid været utrolig varsom med alting jeg har indtaget, og jeg gjorde ikke
noget anderledes inden Kessler kampen,” tilføjer den tidligere IBO champion.
Trods karantænen er Magee dog
allerede i gang med at forberede sig til når han kan komme tilbage i ringen.
”Jeg er allerede tilbage i
træningshallen, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at kæmpe igen.
Jeg har ikke fået nogle dårlige slag, og jeg tror stadig der er en række store
kampe for mig forude,” lyder det til slut fra irske Magee.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar